Der findes spil, man spiller for at vinde, og spil, man spiller for at have det godt. Stardew Valley hører uden tvivl til den sidste slags. Siden udgivelsen på pc i februar 2016 er det blevet et af de mest solgte spil i sin genre og har inspireret en hel bølge af såkaldte hyggespil. Vi har vendt tilbage til Pelican Town for at se, om det stadig holder – og svaret er et rungende ja.
En gård, en by og et nyt liv
Præmissen er enkel. Du er træt af dit grå kontorjob hos det store selskab Joja og arver din afdøde bedstefars forfaldne gård uden for den lille by Pelican Town. Marken er groet til med ukrudt, sten og stubbe, og du har kun et par simple redskaber og en lille pose pastinakfrø.
Herfra er det op til dig. Du kan:
- dyrke afgrøder og opbygge en gård med høns, køer og geder,
- fiske i floden, havet og bjergsøen,
- gå på opdagelse i minerne, hvor der er malm, ædelsten og monstre,
- lære byens beboere at kende, give dem gaver og måske gifte dig,
- genopbygge byens gamle forsamlingshus ved at samle særlige sæt af varer.
Året er delt i fire sæsoner på 28 dage, og hver sæson har sine egne afgrøder, fisk og festivaler. Hver dag har et begrænset antal timer og en energibjælke, så du skal hele tiden vælge, hvad du vil bruge dagen på. Det lyder måske stressende, men det er det ikke: Der er ingen deadline for, hvornår noget skal være færdigt.
Lavet af én person
Det imponerende ved Stardew Valley er, at det er udviklet af én mand. Eric Barone, der arbejder under navnet ConcernedApe, programmerede, tegnede, skrev og komponerede spillet over flere år. Det kan mærkes. Der er en sammenhæng og en personlig varme i alt fra musikken til de små replikker fra byens indbyggere.
Barone har siden fortsat med at udvikle spillet gratis. Store opdateringer har tilføjet co-op, nye områder, flere figurer og masser af små forbedringer, senest den store version 1.6 i 2024. Spillet føles i dag langt rigere end ved lanceringen.
Byens beboere er hjertet
Gården er det, man ser mest af, men det er menneskene i Pelican Town, man husker. Hver figur har sin egen dagsrytme, sine egne problemer og en historie, der langsomt åbner sig, jo bedre du kender dem. Nogle kæmper med ensomhed, andre med drømme, de ikke tør forfølge. Spillet behandler de tunge emner med respekt og uden at prædike.
Det er også her, Stardew Valley adskiller sig fra mange andre landbrugsspil. Det er ikke bare et regneark med grøntsager, men en fortælling om at finde et sted, hvor man hører til.
Co-op: bedre sammen
Siden 2018 har man kunnet drive gården sammen med op til tre andre. Hver spiller får sit eget hus, og man kan dele opgaverne: Én passer dyrene, én fisker, én går i minerne. Det fungerer forbløffende godt som parspil eller som noget, en forælder og et barn kan spille sammen – så længe man er enige om, hvem der må bruge pengene.
Svagheder
Stardew Valley er ikke uden skavanker. Den første sæson kan føles langsom, før man har råd til bedre redskaber, og mange nye spillere bliver overvældet af, hvor meget der er at holde styr på. Kampene i minerne er funktionelle, men aldrig spændende. Og på telefon og tablet kan menuerne være lidt fumlede at navigere i, selvom spillet ellers fungerer fint der.
Er det noget for børn?
Spillet er mærket PEGI 12. Det skyldes blandt andet, at der findes et kasino i spillet, hvor man kan spille om spillets egne mønter, og der er også alkohol i byens kro. Indholdet er ellers mildt: Kampen i minerne er tegneserieagtig, og der er ingen grov vold. For yngre børn kan det fungere fint at spille sammen med en voksen, men kig på PEGI og aldersmærkning, hvis du er i tvivl.
Konklusion
Stardew Valley er et af de spil, man kan anbefale til næsten alle. Det er afslappende uden at være tomt, og det har en dybde, der kan holde i hundredvis af timer. Har du aldrig prøvet det, er det et af de bedste steder at starte, hvis du vil forstå, hvad hyggespil er.
Karakter: 9/10
Læs også: Spil for hele familien · Independent-spil · Genrer forklaret